Forskjell mellom versjoner av «Danmark»

Fra Speiderhistorisk leksikon
Hopp til:navigasjon, søk
(Utklipp og minner)
(Om norske forbindelser til {{PAGENAME}})
 
(89 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
{{Mal:Nasjoner og stater i speidersamarbeid med Norge}}
 
{{Mal:Nasjoner og stater i speidersamarbeid med Norge}}
[[Fil:Danmark flagg.png|120px|thumb|right|Flagg {{PAGENAME}}]]
+
[[Fil:Danmark flagg.png|120px|thumb|right|Flagg {{PAGENAME}} {{Ref Wikipedia}}]]
 +
[[Fil:Flagg Færøyene.png|120px|thumb|right|Flagg [[Færøyene]] {{Ref Wikipedia}}]]
 +
[[Fil:Flagg Grønland.png|120px|thumb|right|Flagg [[Grønland, øy|Grønland]] {{Ref Wikipedia}}]]
 +
[[Fil:Arktis og Nordpolen.png|120px|thumb|right|{{PAGENAME}} er med i Arktisk Råd om samarbeid i [[Arktis]], medlemslandene er [[Canada]], [[Danmark]] med [[Færøyene]] og [[Grønland]], [[Finland]], [[Island]], [[Norge]], [[Russland]], [[Sverige]] og [[USA]] {{Ref Wikipedia}}]]
 +
[[Fil:Kart over Europa.png|120px|thumb|right|Kart over [[Europa]] {{Ref Wikipedia}}]]
 
'''Denne siden er ment å vise til speidersamarbeidet mellom {{PAGENAME}} og Norge.'''
 
'''Denne siden er ment å vise til speidersamarbeidet mellom {{PAGENAME}} og Norge.'''
[[Fil:Nordisk-aktivitetsmerke1.gif|right|thumb|220px|[[Merker med norden som tema|Nordisk aktivitetsmerke]], [[Norden]] er betegnelsen på de skandinaviske landene [[Norge]], [[Sverige]] og [[Danmark]] samt de ikke-skandinaviske landene [[Finland]] og [[Island]]. De danske selvstyrte områdene [[Grønland]] og [[Færøyene]] samt det finske selvstyrte området [[Åland]] regnes også som tilhørende [[Norden]].]]
+
== {{PAGENAME}} ==
[[Fil:Denmark-CIA WFB Map.png|thumb|150px|right|Kart over [[Danmark]], fra Wikipedia,org]]
+
 
 +
{| style="color: black; background-color: #F0FFF0;"
 +
|- style="font-style: italic; color: green;"
 +
|
 +
:Fra wikipedia.org:
 +
{{PAGENAME}}, offisielt [[Kongeriket Danmark]], dansk: [[Kongeriget Danmark]], er et land i Nord-[[Europa]]. Det er det sydligste av de [[Norden|nordiske]] landene, og ligger sydvest for [[Sverige]] og syd for [[Norge]]. {{PAGENAME}} har grense til [[Tyskland]] og mot Nordsjøen og Østersjøen. Geografisk består {{PAGENAME}} av én stor halvøy, [[Jylland]], og en rekke øyer, der [[Sjælland]], [[Fyn]], [[Lolland]], [[Falster]] og [[Bornholm]] er de mest kjente. [[:Kategori:Hovedsteder|Hovedstaden]] er [[København]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
 
 +
{{PAGENAME}} har de selvstyrte øygruppene og bilandene [[Færøyene]] i [[Europa]] og [[Grønland, øy|Grønland]] i [[Nord-Amerika]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
 
 +
[[Hans Ø]] er en ubebodd øy mellom [[Canada]] og [[Grønland, øy|Grønland]], krevd av {{PAGENAME}} og [[Canada]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
|}
 +
 
 +
{| style="color: black; background-color: #B0E0E6;"
 +
|- style="font-style: italic; color: darkblue;"
 +
|
 +
{{Nasjoner og tidl. staters historie}}
 +
|}
 +
 
 +
Ved tilstelninger i [[Norge]] hvor flere nasjoners [[flagg]] er samlet, skal disse i alfabetisk rekkefølge etter nasjoners navn på [[Frankrike|fransk]] med dets kortform og det [[Norge|norske]] [[Flagg|flagget]] skal alltid heises først og fires sist. Det [[Frankrike|franske]] navnet på {{PAGENAME}} er "[[Danemark]]". {{Ref Flagg, Norsk Gardistforbund}} {{Ref Wikipedia}}
 +
 
 +
{{PAGENAME}}s flagg har egne regler som kan være greit å vite om på forhånd. {{Ref Wikipedia}}
 +
 
 +
==Glimt fra historien ==
 +
 
 +
{| style="color: black; background-color: #F0FFF0;"
 +
|- style="font-style: italic; color: green;"
 +
|
 +
'''[[1909]] / [[1911]]:''' I artikkelen "Speiderbevegelsen sett innenfra" av [[Espen Schaanning]] i Arr – idéhistorisk tidsskrift, nr. 1-2 [[2013]] nevnes {{PAGENAME}} i oppstartsårene av speiderbevegelsen:
 +
 
 +
(…) Da [[B-P|Robert Baden-Powell]] utga [[Scouting for boys]] i [[1908]] hadde han ingen måte tenkt å skape en internasjonal speiderbevegelse. Han ville oppdra [[Storbritannia|britisk]] ungdom til å bli sunn, frisk og villig til å ofre seg for fedrelandet og bevare de [[Storbritannia|britiske]] koloniene. Han anbefalte derfor sitt speider­opplegg til en rekke oppdragerinstanser: ledere av fritidsskoler, lærere og rektorer, prester, foreldre, jenteoppdragere, gutte­klubber, brigader, legionen for kolonialister, permitterte offiserer, godseiere, YMCA (norsk: KFUM) – i det hele tatt alle instanser som kom i befatning med ungdom. Poenget var å sørge for at ungdommen ikke henfalt til dagdriveri, kriminalitet og pøbelstreker, men utviklet kropp og sjel slik at de kunne stå til tjeneste for sitt land. Speiderbevegelsen spredte seg imidlertid som ild i tørt gress, og på kort tid var det etablert speiderbevegelser i en rekke land, dels i det [[Storbritannia|britiske]] imperiet ([[Irland]], [[Canada]], [[Australia]], [[New Zealand]], [[Zimbabwe]], [[Sør-Afrika]] og [[India]] i [[1909]] og [[1910]]), men også land som [[Chile]], [[Danmark]], [[USA]] og [[Russland]] ([[1909]]), [[Brasil]], [[Frankrike]], [[Finland]], [[Tyskland]], [[Hellas]], [[Holland]] og [[Norge]] ([[1910]]), og [[Belgia]], [[Estland]], [[Sverige]], [[Malaysia]] og [[Singapore]] ([[1911]]). [[B-P|Baden-Powells]] speiderbevegelse fikk en eventyrlig suksess og vokste seg til å bli verdens desidert største ungdomsbevegelse. [[Scouting for boys]] ble i løpet av [[1920-årene|1920-talle]]t publisert i 26 land og var den fjerde mest solgte boken i det [[20. århundre|tyvende århundre]]. Antall speidere organisert i World Organization of the Scout Movement ([[WOSM]]) er pr. i dag 31 millioner i 161 land. (…) <ref name="Speiderbevegelsen sett innenfra">Artikkelen "Speiderbevegelsen sett innenfra" av [[Espen Schaanning]] i Arr – idéhistorisk tidsskrift, nr. 1-2 [[2013]], gjengitt med tillatelse fra forfatteren.</ref>
 +
|}
 +
 
 +
'''[[1910]]''': Ifølge en grov oversikt i boka "[[Boy scouts in five continents]]", fantes de første spor av speiding i {{PAGENAME}} i en eller annen form i [[1910]] og fra [[1922]] med i [[International Bureau]], senere [[WOSM]]. {{Ref Boy scouts in five continents}}
 +
 
 +
'''[[1911]]''': Avisa Indherred (utgitt på Steinkjer), skrev 25. april 1911: "Speiderbevægelsen har grepet slik om sig i Danmark, at man foruten en mængde speidergutter nu ogsaa begynder at faa speiderpiker.  De første kvindelige speidere har allerede begyndt at vise sig paa Kjøbenhavns gater." <ref name="[[Indherred]], [[23. april]] [[1911]]">[[Fil:Indherred logo.png|link=Indherred|70px]] [[Indherred]], [[23. april]] [[1911]].</ref>
  
== {{PAGENAME}} ==
+
'''[[1920]]''': {{PAGENAME}} deltok på [[1st World Scout Jamboree|1st World Scout Jamboree, London England, 1920]] <small> ([[International Bureau]]) </small> {{Ref Wikipedia}} {{Ref pinetreeweb}}
 +
 
 +
'''[[1922]]''': {{PAGENAME}} har vært medlem i [[WOSM]] siden stiftelsen i [[1922]]. {{Ref Wikipedia}}
  
==Glimt fra historien==
+
'''[[1924]]:''' {{PAGENAME}} hadde totalt 7.494 speidergutter i to ulike forbund. <ref name="Lederen nr. 3 1926">[[Fil:Lilje.JPG|link=Norsk Speidergutt-Forbund|20px]] [[Lederen]] nr. 3 [[1926]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref>
'''[[1924]]:''' {{PAGENAME}} hadde totalt 7.494 speidergutter i to ulike forbund. <ref name="Lederen 3 1926">[[Lederen]] nr. 3 [[1926]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]]</ref>
 
  
 
'''[[1928]]:''' {{PAGENAME}} hadde totalt 10.154 speidergutter og ledere i to ulike forbund. <ref name="Lederen 4 1928">[[Lederen]] nr. 4  [[1928]].</ref>
 
'''[[1928]]:''' {{PAGENAME}} hadde totalt 10.154 speidergutter og ledere i to ulike forbund. <ref name="Lederen 4 1928">[[Lederen]] nr. 4  [[1928]].</ref>
  
 
{{PAGENAME}} var med som stiftelsesland av [[International Council]], senere [[WAGGGS]].
 
{{PAGENAME}} var med som stiftelsesland av [[International Council]], senere [[WAGGGS]].
 +
 +
'''[[1928]]:''' {{PAGENAME}} har vært medlem i [[WAGGGS]] siden [[1928]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
 +
* I [[1932]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Mandal 1932 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Mandal, 1932]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small> <ref name="Leirheftet Mandal 1932">Leirheftet fra [[Landsleir Mandal 1932 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Mandal, 1932]], [[1932]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]]>.</ref>
  
 
{| style="color: black; background-color: #F5F5DC;"
 
{| style="color: black; background-color: #F5F5DC;"
Linje 21: Linje 64:
 
''(…)'' Det har vært drevet godt speiderarbeid i de fire siste årene. Ledere i nesten alle land har deltatt i landets forsvar, og ledere og roverspeidere har gjort sitt beste for å yte fienden individuell motstand. Jeg kunne ha fortalt mange historier, men jeg har ikke tid. I mange land ble speiderarbeidet forbudt av tyskerne, men arbeidet fortsatte. ''(…)'' I [[Danmark]] var speiderarbeidet tillatt. Speiderne kunne ligge i leir og bære sine uniformer. Tyskerne hadde håpet å lage en slags mønsterstat av [[Danmark]], men det lyktes dem ikke på grunn av den danske motstandsånd. Dette er et eksempel hvor forskjellig tyskerne behandlet de okkuperte land. <ref name="[[Lederen]] nr. 2 [[1945]]">[[Lederen]] nr. 2 [[1945]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref> <ref name="Wilson forteller">Fra artikkelsiden [[Wilson forteller]].</ref>
 
''(…)'' Det har vært drevet godt speiderarbeid i de fire siste årene. Ledere i nesten alle land har deltatt i landets forsvar, og ledere og roverspeidere har gjort sitt beste for å yte fienden individuell motstand. Jeg kunne ha fortalt mange historier, men jeg har ikke tid. I mange land ble speiderarbeidet forbudt av tyskerne, men arbeidet fortsatte. ''(…)'' I [[Danmark]] var speiderarbeidet tillatt. Speiderne kunne ligge i leir og bære sine uniformer. Tyskerne hadde håpet å lage en slags mønsterstat av [[Danmark]], men det lyktes dem ikke på grunn av den danske motstandsånd. Dette er et eksempel hvor forskjellig tyskerne behandlet de okkuperte land. <ref name="[[Lederen]] nr. 2 [[1945]]">[[Lederen]] nr. 2 [[1945]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref> <ref name="Wilson forteller">Fra artikkelsiden [[Wilson forteller]].</ref>
 
|}
 
|}
 +
 +
'''[[1950]]:''' {{PAGENAME}} hadde totalt 35.645 speidergutter og ledere i to ulike forbund. <ref name="Medlemsbladet Jamboree august 1951">[[Medlemsbladet Jamboree]] [[august]] [[1951]], [[International Bureau]].</ref>
 +
 +
'''[[1953]]:''' {{PAGENAME}} var et av 18 stiftelsesland ved stiftelsen av [[International Fellowship of Former Scouts and Guides]], forkortet [[IFOFSAG]]., dagens [[ISGF]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
 +
'''[[1975]]:''' {{PAGENAME}} arrangerte sammen de fire andre [[Norden|nordiske]] land den [[14th World Scout Jamboree|14. verdensspeiderleiren]] på [[Lillehammer]] i [[Norge]], som fikk navnet [[14th World Scout Jamboree|Nordjamb]], sammensatt av "[[Norden]]" for de fem arrangørlandene, og "[[Jamboree]]" som er speidernes betegnelse på en slik verdensspeiderleir som arrangeres hvert fjerde år. 17.000 speidere fra 91 land deltok på leiren. En felles [[Norden|nordisk]] komité tok seg av forberedelsene, med omtrent 1000 [[Norden|nordiske]] ledere som bisto i forberedelsene, derav 300 fra [[Norge]]. Samtidig med [[14th World Scout Jamboree|leiren]] ble det også arrangert [[25. verdenskonferanse i WOSM|verdensspeiderkonferanse]] i [[Danmark]], som samlet mer enn 600 speiderledere fra 87 land.
  
 
== Forbund i {{PAGENAME}} ==
 
== Forbund i {{PAGENAME}} ==
 +
 +
'''[[2019]]:''' {{PAGENAME}}s føderasjon for landets ulike forbund for gutter er [[Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
 +
Føderasjonens forbund:
 +
 +
* [[Det Danske Spejderkorps]]
 +
* [[KFUM-Spejderne i Danmark]]
 +
* [[Danske Baptisters Spejderkorps]]
 +
* [[Kalaallit Nunaanni Spejderit Kattufiat]] / [[Grønlands Spejderkorps]] ([[Grønland]])
 +
* [[Føroya Skótaráð]] ([[Færøyene]])
 +
 +
'''[[2019]]:''' {{PAGENAME}}s føderasjon for landets ulike forbund for jenter er [[Pigespejdernes Fællesråd Danmark]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
 +
Føderasjonens forbund:
 +
 
* [[Det Danske Pigespejderkorps]]
 
* [[Det Danske Pigespejderkorps]]
* [[Det Danske Spejderkorps]]
+
* [[Danske Baptisters Spejderkorps]]
 +
* [[De grønne pigespejdere]]
 +
* [[Kalaallit Nunaanni Spejderit Kattufiat]] / [[Grønlands Spejderkorps]] ([[Grønland]])
 +
* [[Føroya Skótaráð]] ([[Færøyene]])
 +
 +
I tillegg finnes det flere undergrupperinger, blant annet en for minoritetsdansker i Schleswig i [[Tyskland]]. {{Ref Wikipedia}}
 +
 
 
==Speiding i {{PAGENAME}}==
 
==Speiding i {{PAGENAME}}==
 
Fra [[Speideren]] nr. 2 [[1994]], kan en lese følgende om speidingen i Danmark:
 
Fra [[Speideren]] nr. 2 [[1994]], kan en lese følgende om speidingen i Danmark:
Linje 58: Linje 128:
 
{| class="wikitable sortable" style="text-align:middle=align=left style="background-color:#F5F5DC"
 
{| class="wikitable sortable" style="text-align:middle=align=left style="background-color:#F5F5DC"
 
|-
 
|-
! Årstall !! '''<big>Arrangementer i {{PAGENAME}} </big>''' !! Land / sted !! Antall deltakere !! Referanser  
+
! Årstall !! '''<big>Arrangementer i {{PAGENAME}} </big>''' !! By / sted !! Antall deltakere !! Referanser  
 
|-
 
|-
| [[1924]] ||[[2nd World Scout Jamboree]] <small> ([[International Bureau]]) </small> || [[Fil:Danmark flagg.png|15px]] [[Danmark|Danmark, Ermelunden]] || 4549 / 37 (54) norske ||
+
| [[1924]] ||[[2nd World Scout Jamboree]] <small> ([[International Bureau]]) </small> || [[Danmark|Danmark, Ermelunden]] || 4549 / 37 (54) norske ||
 
|-
 
|-
| [[1924]] || [[3. verdenskonferanse i WOSM|3. verdenskonferanse]] <small> ([[International Bureau]]) </small> || [[Fil:Danmark flagg.png|15px]] [[Danmark|Danmark, København]] || 34 nasjoner ||
+
| [[1924]] || [[3. verdenskonferanse i WOSM|3. verdenskonferanse]] <small> ([[International Bureau]]) </small> || [[Danmark|Danmark, København]] || 34 nasjoner ||
 +
|-
 +
| [[3. juli|3.]] - [[13. juli]] [[1926]] || [[Nordisk speiderpikeleir Brahetrolleborg 1926|Nordisk speiderpikeleir Brahetrolleborg, Danmark]] || [[Danmark|Danmark, Brahetrolleborg]] || ≈ 500 / 50 norske ||
 
|-
 
|-
 
| [[9. juli|9.]] - [[17. juli]] [[1946]] || [[Korpsleir Sønderborg, Danmark 1946 (KFUM-spejderne i Danmark)|Korpsleir, Sønderborg]] <small> ([[Danmark|KFUM-spejderne i Danmark]]) </small> || || 517 norske ||
 
| [[9. juli|9.]] - [[17. juli]] [[1946]] || [[Korpsleir Sønderborg, Danmark 1946 (KFUM-spejderne i Danmark)|Korpsleir, Sønderborg]] <small> ([[Danmark|KFUM-spejderne i Danmark]]) </small> || || 517 norske ||
 
|-
 
|-
 
| [[8. juli|8.]] - [[17. juli]] [[1952]] || [[Korpsleir Eskildstrup, Danmark 1952 (KFUK-spejderne i Danmark)|Korpsleir, Eskildstrup]] <small> ([[Danmark|KFUK-spejderne i Danmark]]) </small> || || ||
 
| [[8. juli|8.]] - [[17. juli]] [[1952]] || [[Korpsleir Eskildstrup, Danmark 1952 (KFUK-spejderne i Danmark)|Korpsleir, Eskildstrup]] <small> ([[Danmark|KFUK-spejderne i Danmark]]) </small> || || ||
 +
|-
 +
| [[1955]] || [[2nd ISGF World Conference|2. verdenskonferanse]] <small> ([[ISGF]]) </small> || [[Danmark|Danmark, Horsens]] || ||
 
|-
 
|-
 
| [[1959]] || [[Det Danske Spejderkorps jubileumsleir, Ebeltoft, Danmark, 1959|Jubileumsleir, Ebeltoft, Danmark]] <small> ([[Det Danske Spejderkorps]]) </small> || || ||  
 
| [[1959]] || [[Det Danske Spejderkorps jubileumsleir, Ebeltoft, Danmark, 1959|Jubileumsleir, Ebeltoft, Danmark]] <small> ([[Det Danske Spejderkorps]]) </small> || || ||  
 
|-
 
|-
| [[1963]] || [[18. verdenskonferanse i WAGGGS|18. verdenskonferanse]] <small> ([[WAGGGS]]) </small> || [[Fil:Flagg Danmark.png|15px]] [[Danmark|Danmark, Nyborg]] ||  ||
+
| [[1963]] || [[18. verdenskonferanse i WAGGGS|18. verdenskonferanse]] <small> ([[WAGGGS]]) </small> || [[Danmark|Danmark, Nyborg]] ||  ||
 
|-
 
|-
| [[1975]] || [[25. verdenskonferanse i WOSM|25. verdenskonferanse]] <small> ([[WOSM]]) </small> || [[Fil:Flagg Danmark.png|15px]] [[Danmark|Danmark, Lundtoft]] || 87 nasjoner ||
+
| [[1975]] || [[25. verdenskonferanse i WOSM|25. verdenskonferanse]] <small> ([[WOSM]]) </small> || [[Danmark|Danmark, Lundtoft]] || 87 nasjoner ||
 
|-
 
|-
| [[1993]] || [[28. verdenskonferanse i WAGGGS|28. verdenskonferanse]] <small> ([[WAGGGS]]) </small> || [[Fil:Flagg Danmark.png|15px]] [[Danmark|Danmark, Nyborg]] ||  ||
+
| [[1975]] || [[11th ISGF World Conference|11. verdenskonferanse]] <small> ([[ISGF]]) </small> || [[Danmark|Danmark, Aalborg]] || 600 ||
 +
|-
 +
| [[1989]] || [[18th ISGF World Conference|18. verdenskonferanse]] <small> ([[ISGF]]) </small> || [[Danmark|Danmark, Aalborg]] || ||
 +
|-
 +
| [[1993]] || [[28. verdenskonferanse i WAGGGS|28. verdenskonferanse]] <small> ([[WAGGGS]]) </small> || [[Danmark|Danmark, Nyborg]] ||  ||
 
|-
 
|-
 
| ||''Har du flere opplysninger? Bidra selv, eller send oss en e-post'' [http://leksikon.speidermuseet.no/wiki/Spesial:Ettersp%C3%B8r_konto] || || ||
 
| ||''Har du flere opplysninger? Bidra selv, eller send oss en e-post'' [http://leksikon.speidermuseet.no/wiki/Spesial:Ettersp%C3%B8r_konto] || || ||
Linje 88: Linje 166:
  
 
* I [[1924]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Hamar 1924 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Hamar, 1924]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>, Iblandt de danske speidere var tropsføreren for ''Vedels Egne'', [[William Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]]<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 107</ref>.
 
* I [[1924]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Hamar 1924 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Hamar, 1924]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>, Iblandt de danske speidere var tropsføreren for ''Vedels Egne'', [[William Hillcourt|Vilhelm Bjerregaard]]<ref>''De glade barndomsdage'' af skuespiller Mogens Brandt s. 107</ref>.
 +
 +
* I [[1928]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Åndalsnes 1928 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Åndalsnes, 1928]]. Leiren var delt opp i 100 gruppeområder. Her bodde flere tropper sammen og bl.a. laget maten felles. På gruppeområde 26 var [[Paul Dahlgård]] gruppechef for 22 speidere fra Det Danske Spejderkorps. På gruppeområde 74 var [[Johs. Sørensen]] gruppechef for 15 speidere fra Ålborg F.D.F. Danmark. På gruppeområde 89 var [[Christian Holth]] gruppechef for 30 speidere fra K.F.U.M. Spejderne i Danmark. <ref name="Leirheftet Åndalsnes 1928">Oversikt i [[Leirhefter|leirheftet]] over tropper som var påmeldt [[Landsleir Åndalsnes 1928 (Norsk Speidergutt-Forbund)|landsleiren på Åndalsnes i 1928]]</ref>
  
 
* I [[1932]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Mandal 1932 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Mandal, 1932]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 
* I [[1932]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Mandal 1932 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Mandal, 1932]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
Linje 94: Linje 174:
  
 
* I [[1936]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Jeløy 1936 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Jeløy, 1936]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 
* I [[1936]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Jeløy 1936 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Jeløy, 1936]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 +
 +
{| style="color: black; background-color: #F5F5DC;"
 +
|- style="font-style: italic; color: green;"
 +
|
 +
'''[[1943]]''': [[Henry Krantz]] i [[3. Laksevåg]] var [[troppsleder]] frem til [[Speidingen blir forbudt i 1941|speiderarbeidet ble forbudt i Norge]] i [[1941]]. Han forteller i boken [[3. Laksevåg - 50 år]]:
 +
[[Fil:3.Laksevåg 50 år, jubileumsskrift 1929-1979 1.jpg|right|50px]]
 +
[[Fil:Tyskerhjelm1.png|right|50px]]
 +
<blockquote>"I [[1943]] måtte [[Leif I. Olsen]], [[Arne Corneliussen]] og jeg flykte til [[England]], da vi var etterlyst av [[Det tredje riket|Gestapo]]. Men for meg var ikke speiderarbeidet slutt, selv om jeg ikke kunne ha kontakt med troppen. Jeg arbeidet den første tid i [[London]] og ble opptatt i en internasjonal [[Roverarbeidet|rovergruppe]], hvor jeg gjennom foredrag og møtevirksomhet fortalte om forholdene i [[Norge]], og om speiderarbeidet i særdeleshet. Der var medlemmer fra [[England]], [[Holland]], [[Danmark]], [[Polen]], [[Tsjekkoslovakia]], [[Frankrike]] og [[USA]], som på sin side fortalte om hvorledes de arbeidet. Jeg fikk på denne måte en sterk følelse av at speiderarbeidet er en mektig internasjonal faktor, noe vi ikke hadde reflektert så mye på før [[Den andre verdenskrig|krigen]]. Et bemerkelsesverdig stort antall av lederne for de allierte styrker hadde vært tidligere speidere, såvel blandt nordmenn som i andre nasjoner."</blockquote>
 +
|}
  
 
* I [[1947]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Eidskog 1947 (KFUK)|Landsleir Eidskog, 1947]] <small> ([[Norges KFUK-speidere]]) </small>
 
* I [[1947]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Eidskog 1947 (KFUK)|Landsleir Eidskog, 1947]] <small> ([[Norges KFUK-speidere]]) </small>
 +
 +
* I [[1948]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Mandal 1948 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Mandal 1948]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small> <ref name="Leirheftet på Landsleir Mandal 1948">[[Leirhefte]]t fra [[Landsleir Mandal 1948 (Norsk Speidergutt-Forbund)]].</ref>
  
 
* I [[1949]] deltok rovere fra {{PAGENAME}} på [[4th World Rover Moot|4th World Rover Moot, Skjåk, 1949]] <small> ([[International Bureau]]) </small>
 
* I [[1949]] deltok rovere fra {{PAGENAME}} på [[4th World Rover Moot|4th World Rover Moot, Skjåk, 1949]] <small> ([[International Bureau]]) </small>
 +
 +
* I [[1950]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Kretsleir Hurum 1950 Buskerud krets (Norsk Speidergutt-Forbund)|Kretsleir Hurum, Buskerud krets, 1950]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 +
 +
* I [[1950]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Kretsleir Lysjøen 1950 Nordstrand krets (Norsk Speidergutt-Forbund)|Kretsleir Lysjøen, Nordstrand krets, 1950]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 +
 +
* I [[1950]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Kretsleir Oppdal 1950 Sør-Trøndelag krets (Norsk Speidergutt-Forbund)|Kretsleir Oppdal, Sør-Trøndelag krets, 1950]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 +
 +
* I [[1950]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Kretsleir Osen 1950 Sør-Østerdal krets (Norsk Speidergutt-Forbund)|Kretsleir Osen, Sør-Østerdal krets, 1950]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 +
 +
* I [[1953]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Verdal 1953 (KFUK)|Landsleir Verdal, 1953]] <small> ([[Norges KFUK-speidere]]) </small> <ref name="Leirheftet på Landsleir Verdal 1953">[[Leirhefte]]t fra [[Landsleir Verdal 1953 (KFUK)|Landsleir Verdal 1953, Norges KFUK-speidere]].</ref>
 +
 +
* I [[1953]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Korpsleir 1953 Nomevatn (MS gutter)|Korpsleir Nomevatn, 1953]] <small> ([[Metodistkirkens speiderkorps gutter]]) </small>
 +
 +
* I [[1954]] deltok speidere fra Hellerup 2. Trop, {{PAGENAME}} på [[Kretsleir Hitra 1954 Sør-Trøndelag krets (Norsk Speidergutt-Forbund)|Kretsleir Hitra, Sør-Trøndelag krets]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 +
 +
* I [[1958]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Stange 1958 (KFUK)|Landsleir Stange, 1958]] <small> ([[Norges KFUK-speidere]]) </small> <ref name="Leirheftet på Landsleir Stange 1958">[[Leirhefte]]t fra [[Landsleir Stange 1958 (KFUK)|Landsleir Stange 1958, Norges KFUK-speidere]].</ref>
 +
 +
* I [[1960]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Brunlanes 1960 (Norsk Speidergutt-Forbund)|Landsleir Brunlanes, 1960]] <small> ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small> <ref name="Leirheftet fra LL-1960">[[Leirhefter|Leirheftet]] for  [[Landsleir Brunlanes 1960 (Norsk Speidergutt-Forbund)]].</ref>
 +
 +
* I [[1974]] var det 17 deltakere fra {{PAGENAME}} på [[14th World Scout Jamboree|Arbeidsleir for 14. verdensjamboreen, Lillehammer]], [[21. juli]] - [[4. august]] <small> ([[WOSM]]) / ([[Norden]]) / ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
  
 
* I [[1975]] arrangerte de fem nordiske land den [[14th World Scout Jamboree|14. verdensspeiderleiren]] på Lillehammer i Norge. Leiren fikk navnet [[14th World Scout Jamboree|Nordjamb]], sammensatt av "Norden" for de fem arrangørlandene, og "Jamboree" som er speidernes betegnelse på en slik verdensspeiderleir som arrangeres hvert fjerde år. 17.000 speidere fra 91 land deltok på leiren. En felles nordisk komite tok seg av forberedelsene. Omtrent 1000 nordiske ledere bisto i forberedelsene, derav 300 fra Norge. Samtidig med leiren ble det også arrangert verdensspeiderkonferanse i Danmark. Konferansen samlet mer enn 600 speiderledere fra ca. 100 land.
 
* I [[1975]] arrangerte de fem nordiske land den [[14th World Scout Jamboree|14. verdensspeiderleiren]] på Lillehammer i Norge. Leiren fikk navnet [[14th World Scout Jamboree|Nordjamb]], sammensatt av "Norden" for de fem arrangørlandene, og "Jamboree" som er speidernes betegnelse på en slik verdensspeiderleir som arrangeres hvert fjerde år. 17.000 speidere fra 91 land deltok på leiren. En felles nordisk komite tok seg av forberedelsene. Omtrent 1000 nordiske ledere bisto i forberedelsene, derav 300 fra Norge. Samtidig med leiren ble det også arrangert verdensspeiderkonferanse i Danmark. Konferansen samlet mer enn 600 speiderledere fra ca. 100 land.
 +
 +
* I [[1975]] deltok 594 deltakere fra {{PAGENAME}} på [[14th World Scout Jamboree|14. verdensjamboreen, Lillehammer, 1975]] <small> ([[WOSM]]) / ([[Norden]]) / ([[Norsk Speidergutt-Forbund]]) </small>
 +
 +
* I [[1975]] deltok speidere fra 2. division Esbjerg, <small> ([[Danmark|Danmarks KFUK-speidere]]) </small>, {{PAGENAME}} på  [[Korpsleir Nordtangen BK 1975|Korpsleir Nordtangen, 1975]] <small> ([[Blå Kors speidere]]) </small>
  
 
* I [[1978]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Verdal 1978 (KFUM)|Landsleir Verdal, 1978]] <small> ([[Norges KFUM-speidere]]) </small>
 
* I [[1978]] deltok speidere fra {{PAGENAME}} på [[Landsleir Verdal 1978 (KFUM)|Landsleir Verdal, 1978]] <small> ([[Norges KFUM-speidere]]) </small>
Linje 124: Linje 239:
  
 
* [[Danmark|Det Danske Spejderkorps hederslilje]] ble tildelt [[William Garmann]] i [[1965]] for sin mangeårige og gode innsats for [[Danmark|danske]] speidere på besøk i [[Telemark]] <ref>[[Lederen]] nr. 1 [[1965]]</ref>
 
* [[Danmark|Det Danske Spejderkorps hederslilje]] ble tildelt [[William Garmann]] i [[1965]] for sin mangeårige og gode innsats for [[Danmark|danske]] speidere på besøk i [[Telemark]] <ref>[[Lederen]] nr. 1 [[1965]]</ref>
 +
 +
* [[Danmark|Danmarks hederstegn]], [[1926]] ble tildelt [[Liska Michelet]] av grevinne Reventlow under [[Nordisk speiderpikeleir Brahetrolleborg 1926|Nordisk speiderpikeleir Brahetrolleborg, Danmark]]. <ref name="Norsk Speiderpikeforbund-25 år-1946">[[Norsk Speiderpikeforbund gjennom 25 år]], [[1946]], [[Norsk Speiderpikeforbund]].</ref>
 +
 +
* [[Det Danske Pigespejderkorps|Det Danske Pigespejderkorps største utmerkelsestegn for utenforstående, Den røde lilje]] ble tildelt [[Liska Michelet]] på det Første Nordiske Førerstevne i 1927.<ref>Dagsposten Trønderen 19/7/1926</ref>
  
 
==Utklipp og minner==
 
==Utklipp og minner==
Linje 130: Linje 249:
  
 
Fil:22102011759.jpg|[[Haandbog i Spejdersport]], den første nordiske speiderhåndbok, fikk innflytelse også for norsk speiding.
 
Fil:22102011759.jpg|[[Haandbog i Spejdersport]], den første nordiske speiderhåndbok, fikk innflytelse også for norsk speiding.
 +
 +
Fil:Indherred 1911 04 23.jpg|'''[[1911]]:''' Avisa [[Indherred]] skrev [[23. april]] om at "de første kvindelige speidere har allerede begyndt at vise sig..." <ref name="[[Indherred]], [[23. april]] [[1911]]">[[Fil:Indherred logo.png|link=Indherred|70px]] [[Indherred]], [[23. april]] [[1911]].</ref>
 +
 +
Fil:Side 14 OL 2012 Sverige.jpg|'''[[1912]]:''' De [[Danmark|danske]] speiderne under [[Olympisk scoutläger Stocholm 1912]], foto fra [[Leirminnebøker|Minnehefte med fotografier]] utgitt etter leiren. {{Ref Scoutarkivet, 2021}}
 +
 
Fil:1919 Nordisk speidersjefkonferanse.jpg|Nordisk speidersjefkonferanse, Oslo [[1919]]. Fra venstre: [[Cay Lembcke]], [[Ebbe Lieberath]] og [[Christian Dons]].
 
Fil:1919 Nordisk speidersjefkonferanse.jpg|Nordisk speidersjefkonferanse, Oslo [[1919]]. Fra venstre: [[Cay Lembcke]], [[Ebbe Lieberath]] og [[Christian Dons]].
  
Linje 137: Linje 261:
  
 
Fil:2nd World Scout Jamboree svg.png|Leirmerke for [[2nd World Scout Jamboree]], [[Danmark]], [[1924]]
 
Fil:2nd World Scout Jamboree svg.png|Leirmerke for [[2nd World Scout Jamboree]], [[Danmark]], [[1924]]
 +
 +
Fil:1926 Lederen nr. 3 IB medlemsland.png|'''[[1926]]''': [[Lederen]] nr. 3 [[1926]] viser {{PAGENAME}} i en detaljert oversikt over medlemsland i [[International Bureau]] for [[1926]]. <ref name="Lederen nr. 3 1926">[[Fil:Lilje.JPG|link=Norsk Speidergutt-Forbund|20px]] [[Lederen]] nr. 3 [[1926]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref>
 +
 +
Fil:Det Danske Pigespejderkorps logo før 1931.jpg|Logo for [[Det Danske Pigespejderkorps]] før [[1931]]. {{Ref Esbjerg Spejder Museum}}
 +
 +
Fil:Speideren 1 1939 Nyttår på ulike språk .png|'''[[1939]]:''' {{PAGENAME}}s nyttårshilsen blir omtalt i [[Speideren]] nr. 1 [[1939]] <ref name="[[Speideren]] nr. 1 [[1939]]">[[Speideren]], nr. 1 [[1939]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref>
 +
 +
Fil:Jamboree september 1946 DK Ermelunden.png|'''[[1946]]:''' Speiderarbeidet i [[USA]] blir omtalt gjennom leiren for Det Danske Spejderkorps i [[1946]] i [[Medlemsbladet Jamboree]] [[september]] [[1946]] <ref name="Medlemsbladet Jamboree september 1946">[[Medlemsbladet Jamboree]] [[september]] [[1946]], [[International Bureau]].</ref>
 +
 +
Fil:WAGGGS konferanse 1952 Speidermuseet.jpg|'''[[1952]]:''' {{PAGENAME}} var representert på [[14. verdenskonferanse i WAGGGS|14. verdenskonferanse, Dovre, 1952]] <small> ([[WAGGGS]]) / ([[Fellesrådet for speiderpiker]])</small>. <ref name="[[Speiderhistorisk skrift nr. 20]]">[[Speiderhistorisk skrift nr. 20]], [[Norge og WAGGGS]], [[2012]], red. [[Inger Sjønnesen]], [[Ingrid Hauge]], [[Øystein Gonsholt]] og [[Carsten Pihl]], [[Speidermuseet]].</ref>
 +
 +
Fil:Speideren 1 1956 internasjonalt.png|'''[[1956]]:''' Speiderarbeidet i {{PAGENAME}} blir omtalt i [[Speideren]] nr. 1 [[1956]] i spalten "Fra den vide verden". <ref name="[[Speideren]] nr. 1 [[1956]]">[[Speideren]], nr. 1 [[1956]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref>
 +
 +
Fil:Speiderpiken 1 1960 Om WAGGGS.png|'''[[1960]]:''' Om medlemsland og aspirantland i [[WAGGGS]], oversikten viser medlemslandene [[Australia]], [[Belgia]], [[Brasil]], [[Burma]], [[Canada]], [[Ceylon]], [[Colombia]], [[Danmark]], [[Egypt]], [[Filippinene]], [[Frankrike]], [[Haiti]], [[Hellas]], [[India]], [[Irland]], [[Island]], [[Italia]], [[Liechtenstein]], [[Luxembourg]], [[Mexico]], [[Nederland]], [[New Zealand]], [[Norge]], [[Pakistan]], [[Sør-Afrika]], [[Finland|Suomi—Finnland]], [[Storbritannia]], [[Sveits]], [[Sverige]], [[Tyskland]], [[USA]] og aspirantlandene [[Argentina]], [[Chile]], [[Costa Rica]], [[Cuba]], [[Guatemala]], [[Israel]], [[Japan]], [[Korea]], [[Libanon]], [[Panama]], [[Spania]], [[Sudan]], [[Østerrike]]. <small> fra [[Speiderpiken]] nr. 1 [[1960]], [[Norsk Speiderpikeforbund]]. </small> <ref name="Speiderpiken 1 1960">[[Speiderpiken]] nr. 1 [[1960]], [[Norsk Speiderpikeforbund]]</ref>
 +
 +
Fil:1962 Lederen 7 Om verdenskonferansen og medlemsland.png|'''[[1962]]:''' [[Lederen]] nr. 7 [[1962]] viser fotografi av [[17. verdenskonferanse i WOSM|17. verdenskonferanse, New Delhi, India]] <small> ([[International Bureau]]) </small> og forteller om {{PAGENAME}} som medlemsland pr. [[august]] [[1962]], <ref name="Lederen nr. 7 1962">[[Fil:Lilje.JPG|link=Norsk Speidergutt-Forbund|20px]] [[Lederen]] nr. 7 [[1962]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref>
 +
 +
Fil:1970 Lederen 3 WOSM medlemsland.png|'''[[1970]]:''' [[Lederen]] nr. 3 [[1970]] viser {{PAGENAME}} som medlemsland i [[WOSM]]. <ref name="Lederen nr. 3 1970">[[Fil:Lilje.JPG|link=Norsk Speidergutt-Forbund|20px]] [[Lederen]] nr. 3 [[1970]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref>
 +
 +
Fil:1975 Lederen 8 Europas speidere i WOSM.png|'''[[1975]]:''' [[Lederen]] nr. 8 [[1975]] viser antallet speidere i {{PAGENAME}} pr. [[1974]], i en oversikt over medlemsland i [[Europa]], [[WOSM]]. <ref name="Lederen nr. 8 1975">[[Fil:Lilje.JPG|link=Norsk Speidergutt-Forbund|20px]] [[Lederen]] nr. 8 [[1975]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref>
  
 
Fil:1tropp 2012.jpg|[[1. Fredrikstad]] på egen jubileumsleir til [[Rold Skov]], [[2012]], leirstedet har de hatt 15 sommerleirer siden [[1949]]!
 
Fil:1tropp 2012.jpg|[[1. Fredrikstad]] på egen jubileumsleir til [[Rold Skov]], [[2012]], leirstedet har de hatt 15 sommerleirer siden [[1949]]!
Linje 144: Linje 288:
 
Fil:1924 LL Norske speidere bilde 7 001.jpg|Fra [[Landsleir Hamar 1924 (Norsk Speidergutt-Forbund)]], [[Danmark|Dansk]], [[Norge|norsk]] og [[Sverige|svensk]] forbrødring, <small> foto fra [[Norske speidere]], [[1936]] <ref name="Norske speidere-1936">[[Norske speidere]], [[1936]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref> </small>
 
Fil:1924 LL Norske speidere bilde 7 001.jpg|Fra [[Landsleir Hamar 1924 (Norsk Speidergutt-Forbund)]], [[Danmark|Dansk]], [[Norge|norsk]] og [[Sverige|svensk]] forbrødring, <small> foto fra [[Norske speidere]], [[1936]] <ref name="Norske speidere-1936">[[Norske speidere]], [[1936]], [[Norsk Speidergutt-Forbund]].</ref> </small>
  
Fil:NSFogDDS-Hej Norge-1988-s1 1.jpg|[[Hej Norge]] var et hefte som ble utgitt i [[1988]] av [[Norges speiderforbund]] og [[Danmark|Det Danske Spejderkorps]] <ref name="Speidermuseet på Laksevåg"/>
+
Fil:NSFogDDS-Hej Norge-1988-s1 1.jpg|[[Hej Norge]] var et hefte som ble utgitt i [[1988]] av [[Norges speiderforbund]] og [[Danmark|Det Danske Spejderkorps]] <ref name="Speidermuseet på Laksevåg">Boken/heftet finnes hos [[Speidermuseet på Laksevåg]]</ref>
 +
 
 +
Fil:Frstad krets småssp dag 1988 GSA.jpg|'''[[1988]]:''' {{PAGENAME}} var et av landene småspeiderne skulle innom på løypen "Europa rundt" , her ved [[Speiderdiplomer|diplomet]] for Småspeiderdagen 1988 i [[Fredrikstad krets (NSF)]], som gikk av stabelen på Mærrapanna, [[1988]], <small> tegnet og fargelagt av [[Gunnar Stromness-Andresen]]. </small>
 +
 
 +
Fil:Nordisk merke.PNG|[[Merker med norden som tema|Nordisk aktivitetsmerke]], [[Norden]] er betegnelsen på de skandinaviske landene [[Norge]], [[Sverige]] og [[Danmark]] samt de ikke-skandinaviske landene [[Finland]] og [[Island]]. De danske selvstyrte områdene [[Grønland]] og [[Færøyene]] samt det finske selvstyrte området [[Åland]] regnes også som tilhørende [[Norden]].]]
 +
 
 +
Fil:Denmark-CIA WFB Map.png|Kart over [[Danmark]] {{Ref Wikipedia}}
 +
 
 +
Fil:2017 LL Internasjonalt.jpg|'''[[2017]]:''' Internasjonal deltakelse med blant annet {{PAGENAME}} på [[Landsleir Nord (NSF)|Landsleir Nord, 2017]] <small> ([[Norges speiderforbund]]) </small>. <small> foto av [[Henning Ytterstad]], [[2017]]. </small>
 +
 
 +
Fil:LA1JAM_Radiokontakter_JOTA2018.png|'''[[2018]]:''' Mange radiokontakter ble knyttet for [[Norges speiderforbund|NSF's]] hovedstasjon [[LA1JAM]] i [[2018]], kjørt fra [[Karmøy]]-speidernes felles [[JOTA-JOTI]]-arrangement i [[Karmøy|Åkrehamn]] av [[Kjetil Vinorum|LB4FH]] og [[LA1ZTA]]. Deltakende grupper var [[Haugalandet]]-gruppen av NRRL og speidergruppene [[1. Skudeneshavn Sjø]], [[1. Vedavågen Sjø]], [[Avaldsnes 1 KFUK-KFUM-speidere]], [[Kopervik (NSF)|Kopervik]], [[Skår]], [[Speidernes beredskapsgruppe Sør-Vest avd. Haugalandet]], [[Torvastad KFUK-KFUM-speidere]], [[Vea KFUK-KFUM-speidere]] og [[Åkra]], <small>Kartillustrasjon av [[Kjetil Vinorum]].</small>
 +
 
 +
Fil:Speidersport-Norges-speiderforbund-Språkmerker-Dansk.jpg|'''[[2019]]:''' [[Språkmerket]] for [[Danmark|dansk]] språk, <small> ([[Norges speiderforbund]]) </small>
 +
 
 +
Fil:1936 Urd vol40 Brahe Trolleborg.png|Ukjent dansk leir omtalt i et norsk ukeblad fra [[1936]]
  
 
</gallery>
 
</gallery>
Linje 153: Linje 311:
  
 
== Referanser==
 
== Referanser==
<!--Kategorier: Bruk doble kategorier, både "Grupper" og "Grupper i xxx forbund". Hvis gruppen har vært med i flere forbund (iom forbundsfusjoner, f.eks), så sett en kategori pr forbund-->
 
  
 
{{Reflist|2}}
 
{{Reflist|2}}
Linje 162: Linje 319:
 
[[Kategori:Danmark]]
 
[[Kategori:Danmark]]
 
[[Kategori:Norden]]
 
[[Kategori:Norden]]
 +
[[Kategori:Europa]]

Nåværende revisjon fra 31. mar. 2022 kl. 17:24

Flagg Danmark [1]
Danmark er med i Arktisk Råd om samarbeid i Arktis, medlemslandene er Canada, Danmark med Færøyene og Grønland, Finland, Island, Norge, Russland, Sverige og USA [1]
Kart over Europa [1]

Denne siden er ment å vise til speidersamarbeidet mellom Danmark og Norge.

Danmark

Fra wikipedia.org:

Danmark, offisielt Kongeriket Danmark, dansk: Kongeriget Danmark, er et land i Nord-Europa. Det er det sydligste av de nordiske landene, og ligger sydvest for Sverige og syd for Norge. Danmark har grense til Tyskland og mot Nordsjøen og Østersjøen. Geografisk består Danmark av én stor halvøy, Jylland, og en rekke øyer, der Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Bornholm er de mest kjente. Hovedstaden er København. [1]

Danmark har de selvstyrte øygruppene og bilandene Færøyene i Europa og Grønland i Nord-Amerika. [1]

Hans Ø er en ubebodd øy mellom Canada og Grønland, krevd av Danmark og Canada. [1]

Hånd stopp.jpg Nasjoner og tidl. stater nevnt i artikkelen bør forstås i en historisk sammenheng og ikke nødvendigvis med dagens nasjon med sammenfallende navn. Dets tidl. historie, flagg, språk og tilhørighet er tatt med i et forsøk å gi en forståelse for speiderkontakt med Norge fra det 20. århundre og fremover, se også "tidl. nasjoner og kolonier" og "kategori:Danmark". [2]

Ved tilstelninger i Norge hvor flere nasjoners flagg er samlet, skal disse i alfabetisk rekkefølge etter nasjoners navn på fransk med dets kortform og det norske flagget skal alltid heises først og fires sist. Det franske navnet på Danmark er "Danemark". [3] [1]

Danmarks flagg har egne regler som kan være greit å vite om på forhånd. [1]

Glimt fra historien

1909 / 1911: I artikkelen "Speiderbevegelsen sett innenfra" av Espen Schaanning i Arr – idéhistorisk tidsskrift, nr. 1-2 2013 nevnes Danmark i oppstartsårene av speiderbevegelsen:

(…) Da Robert Baden-Powell utga Scouting for boys i 1908 hadde han på ingen måte tenkt å skape en internasjonal speiderbevegelse. Han ville oppdra britisk ungdom til å bli sunn, frisk og villig til å ofre seg for fedrelandet og bevare de britiske koloniene. Han anbefalte derfor sitt speider­opplegg til en rekke oppdragerinstanser: ledere av fritidsskoler, lærere og rektorer, prester, foreldre, jenteoppdragere, gutte­klubber, brigader, legionen for kolonialister, permitterte offiserer, godseiere, YMCA (norsk: KFUM) – i det hele tatt alle instanser som kom i befatning med ungdom. Poenget var å sørge for at ungdommen ikke henfalt til dagdriveri, kriminalitet og pøbelstreker, men utviklet kropp og sjel slik at de kunne stå til tjeneste for sitt land. Speiderbevegelsen spredte seg imidlertid som ild i tørt gress, og på kort tid var det etablert speiderbevegelser i en rekke land, dels i det britiske imperiet (Irland, Canada, Australia, New Zealand, Zimbabwe, Sør-Afrika og India i 1909 og 1910), men også land som Chile, Danmark, USA og Russland (1909), Brasil, Frankrike, Finland, Tyskland, Hellas, Holland og Norge (1910), og Belgia, Estland, Sverige, Malaysia og Singapore (1911). Baden-Powells speiderbevegelse fikk en eventyrlig suksess og vokste seg til å bli verdens desidert største ungdomsbevegelse. Scouting for boys ble i løpet av 1920-tallet publisert i 26 land og var den fjerde mest solgte boken i det tyvende århundre. Antall speidere organisert i World Organization of the Scout Movement (WOSM) er pr. i dag 31 millioner i 161 land. (…) [4]

1910: Ifølge en grov oversikt i boka "Boy scouts in five continents", fantes de første spor av speiding i Danmark i en eller annen form i 1910 og fra 1922 med i International Bureau, senere WOSM. [5]

1911: Avisa Indherred (utgitt på Steinkjer), skrev 25. april 1911: "Speiderbevægelsen har grepet slik om sig i Danmark, at man foruten en mængde speidergutter nu ogsaa begynder at faa speiderpiker. De første kvindelige speidere har allerede begyndt at vise sig paa Kjøbenhavns gater." [6]

1920: Danmark deltok på 1st World Scout Jamboree, London England, 1920 (International Bureau) [1] [7]

1922: Danmark har vært medlem i WOSM siden stiftelsen i 1922. [1]

1924: Danmark hadde totalt 7.494 speidergutter i to ulike forbund. [8]

1928: Danmark hadde totalt 10.154 speidergutter og ledere i to ulike forbund. [9]

Danmark var med som stiftelsesland av International Council, senere WAGGGS.

1928: Danmark har vært medlem i WAGGGS siden 1928. [1]

Oberst J. S. Wilson, sjefen for Gilwell Park og direktøren for International Bureau var 27. juni 1945 på besøk i Norge og under et leirbål på Frognersetra hvor han talte og her et utdrag av Wilsons tale om speiding under og etter den andre verdenskrig hvor Danmark er nevnt:

W.jpg

(…) Det har vært drevet godt speiderarbeid i de fire siste årene. Ledere i nesten alle land har deltatt i landets forsvar, og ledere og roverspeidere har gjort sitt beste for å yte fienden individuell motstand. Jeg kunne ha fortalt mange historier, men jeg har ikke tid. I mange land ble speiderarbeidet forbudt av tyskerne, men arbeidet fortsatte. (…) I Danmark var speiderarbeidet tillatt. Speiderne kunne ligge i leir og bære sine uniformer. Tyskerne hadde håpet å lage en slags mønsterstat av Danmark, men det lyktes dem ikke på grunn av den danske motstandsånd. Dette er et eksempel hvor forskjellig tyskerne behandlet de okkuperte land. [11] [12]

1950: Danmark hadde totalt 35.645 speidergutter og ledere i to ulike forbund. [13]

1953: Danmark var et av 18 stiftelsesland ved stiftelsen av International Fellowship of Former Scouts and Guides, forkortet IFOFSAG., dagens ISGF. [1]

1975: Danmark arrangerte sammen de fire andre nordiske land den 14. verdensspeiderleirenLillehammer i Norge, som fikk navnet Nordjamb, sammensatt av "Norden" for de fem arrangørlandene, og "Jamboree" som er speidernes betegnelse på en slik verdensspeiderleir som arrangeres hvert fjerde år. 17.000 speidere fra 91 land deltok på leiren. En felles nordisk komité tok seg av forberedelsene, med omtrent 1000 nordiske ledere som bisto i forberedelsene, derav 300 fra Norge. Samtidig med leiren ble det også arrangert verdensspeiderkonferanse i Danmark, som samlet mer enn 600 speiderledere fra 87 land.

Forbund i Danmark

2019: Danmarks føderasjon for landets ulike forbund for gutter er Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere. [1]

Føderasjonens forbund:

2019: Danmarks føderasjon for landets ulike forbund for jenter er Pigespejdernes Fællesråd Danmark. [1]

Føderasjonens forbund:

I tillegg finnes det flere undergrupperinger, blant annet en for minoritetsdansker i Schleswig i Tyskland. [1]

Speiding i Danmark

Fra Speideren nr. 2 1994, kan en lese følgende om speidingen i Danmark:

Speidingen startet i Danmark i 1910. I 1972 slo gutteforbundet og jenteforbundet seg sammen til felles forbund - Det Danske Spejderkorps. Andre forbund i Danmark er: KFUK-spejderne i Danmark, KFUM-Speiderne i Danmark, Danske Baptisters spejderkorps, Metodistkirkens Spejdere i Danmark, Frelsens Hærs Pigespejdere, Grønlands spejderkorps, Meginfelag Føroysku Dreingjaskota (speiderguttforbund) og KFUM Skotnarnir i Føroyum. Totalt er det over 90 000 speidere i Danmark. Ca. 38 000 av disse er medlemmer i Det Danske Spejderkorps. Det ble dannet i 1973 ved at Spejderguttforbundet og Spejderjenteforbundet slo seg sammen.

Følgende punkter arbeider speiderne med:

  • I mange grupper, tropper og flokker blir foreldrene invitert på spesielle familieaktiviteter.
  • De fleste speiderne deltar i beslutninger om enhetens program.
  • Utbredt samarbeide mellom i de forskjellige speiderforbundene på alle plan.
  • Ofte patruljeturer.
  • Overnatter mye ute på primitiv måte
  • Flere speidersentre rundt i landet med aktiviteter både i helgene og ferier.
  • Internasjonal samkvem.

Motto: Vær beredt!

Alders/enhetsinndelingen er:

  • Microspejdere 6- 8 år
  • Minispejdere 8-10 år
  • Juniorspejdere 10-12 år
  • Spejdere 11-16 år
  • Seniorspejdere 15-23 år

Leirsteder i Danmark

Arrangementer i Danmark

Årstall Arrangementer i Danmark By / sted Antall deltakere Referanser
1924 2nd World Scout Jamboree (International Bureau) Danmark, Ermelunden 4549 / 37 (54) norske
1924 3. verdenskonferanse (International Bureau) Danmark, København 34 nasjoner
3. - 13. juli 1926 Nordisk speiderpikeleir Brahetrolleborg, Danmark Danmark, Brahetrolleborg ≈ 500 / 50 norske
9. - 17. juli 1946 Korpsleir, Sønderborg (KFUM-spejderne i Danmark) 517 norske
8. - 17. juli 1952 Korpsleir, Eskildstrup (KFUK-spejderne i Danmark)
1955 2. verdenskonferanse (ISGF) Danmark, Horsens
1959 Jubileumsleir, Ebeltoft, Danmark (Det Danske Spejderkorps)
1963 18. verdenskonferanse (WAGGGS) Danmark, Nyborg
1975 25. verdenskonferanse (WOSM) Danmark, Lundtoft 87 nasjoner
1975 11. verdenskonferanse (ISGF) Danmark, Aalborg 600
1989 18. verdenskonferanse (ISGF) Danmark, Aalborg
1993 28. verdenskonferanse (WAGGGS) Danmark, Nyborg
Har du flere opplysninger? Bidra selv, eller send oss en e-post [4]

Om norske forbindelser til Danmark

  • I 1928 deltok speidere fra Danmark på Landsleir Åndalsnes, 1928. Leiren var delt opp i 100 gruppeområder. Her bodde flere tropper sammen og bl.a. laget maten felles. På gruppeområde 26 var Paul Dahlgård gruppechef for 22 speidere fra Det Danske Spejderkorps. På gruppeområde 74 var Johs. Sørensen gruppechef for 15 speidere fra Ålborg F.D.F. Danmark. På gruppeområde 89 var Christian Holth gruppechef for 30 speidere fra K.F.U.M. Spejderne i Danmark. [15]

1943: Henry Krantz i 3. Laksevåg var troppsleder frem til speiderarbeidet ble forbudt i Norge i 1941. Han forteller i boken 3. Laksevåg - 50 år:

3.Laksevåg 50 år, jubileumsskrift 1929-1979 1.jpg
Tyskerhjelm1.png

"I 1943 måtte Leif I. Olsen, Arne Corneliussen og jeg flykte til England, da vi var etterlyst av Gestapo. Men for meg var ikke speiderarbeidet slutt, selv om jeg ikke kunne ha kontakt med troppen. Jeg arbeidet den første tid i London og ble opptatt i en internasjonal rovergruppe, hvor jeg gjennom foredrag og møtevirksomhet fortalte om forholdene i Norge, og om speiderarbeidet i særdeleshet. Der var medlemmer fra England, Holland, Danmark, Polen, Tsjekkoslovakia, Frankrike og USA, som på sin side fortalte om hvorledes de arbeidet. Jeg fikk på denne måte en sterk følelse av at speiderarbeidet er en mektig internasjonal faktor, noe vi ikke hadde reflektert så mye på før krigen. Et bemerkelsesverdig stort antall av lederne for de allierte styrker hadde vært tidligere speidere, såvel blandt nordmenn som i andre nasjoner."

  • I 1975 arrangerte de fem nordiske land den 14. verdensspeiderleiren på Lillehammer i Norge. Leiren fikk navnet Nordjamb, sammensatt av "Norden" for de fem arrangørlandene, og "Jamboree" som er speidernes betegnelse på en slik verdensspeiderleir som arrangeres hvert fjerde år. 17.000 speidere fra 91 land deltok på leiren. En felles nordisk komite tok seg av forberedelsene. Omtrent 1000 nordiske ledere bisto i forberedelsene, derav 300 fra Norge. Samtidig med leiren ble det også arrangert verdensspeiderkonferanse i Danmark. Konferansen samlet mer enn 600 speiderledere fra ca. 100 land.

2007: Bjarne Aasum nevner Danmark i sin historie Glimt fra en jamboree om 21st World Scout Jamboree, Storbrittania, Hylands Park (WOSM) :

21st World Scout Jamboree svg.png
(…) Norge hadde 302 deltakere i tropper og stab. Det var samlet speidere fra alle land i verden med unntak av 6 land: Kina, Cuba. Laos, Nord-Korea, Andorra og Myanmar (tidligere Burma). Resten av verdens nasjoner var representert. Russland hadde for eksempel en stor kontingent speidere, de kom med i 2004. Polen hadde både jenter og gutter og Lech Walesa var med dem i åpningsseremonien. Norge var nummer 26 i antall med sine 361 deltakere. Bortsett fra vertskapslandet England med sine 6104 deltakere så var USA den største kontingenten med en total på 3125 deltakere. Italia hadde 2166. Japan, Portugal, Sveits og Tyskland hadde alle over tusen deltakere. Imidlertid var det 37 land som hadde bare 10 eller mindre deltakere (Aruba, Palestina med flere). Danmark hadde cirka hundre flere deltakere enn oss. Finland var en stor kontingent med 817 deltakere, men størst av de skandinaviske var Sverige og de skal da også ha neste jamboree i 2011. (…)

Norske hederstegn og utmerkelser til personer fra Danmark

Hederstegn og utmerkelser i Danmark til norske personer

Utklipp og minner

Eksterne lenker

Referanser

  1. 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,14 1,15 1,16 1,17 Wikipedia liten logo.png Opplysninger fra norsk og int. wikipedia.org [1].
  2. Det historiske i denne artikkel er vurdert opp mot artikkelsidene Kildekritikk og Vær varsom.
  3. Flagg Norge.png Skikk og bruk for bruken av det norske flagg, Norsk Gardistforbund.
  4. Artikkelen "Speiderbevegelsen sett innenfra" av Espen Schaanning i Arr – idéhistorisk tidsskrift, nr. 1-2 2013, gjengitt med tillatelse fra forfatteren.
  5. Boy scouts in five continents, International Bureau, 1954
  6. 6,0 6,1 Indherred logo.png Indherred, 23. april 1911.
  7. Opplysninger fra nettstedet pinetreeweb.com [2].
  8. 8,0 8,1 Lilje.JPG Lederen nr. 3 1926, Norsk Speidergutt-Forbund.
  9. Lederen nr. 4 1928.
  10. Leirheftet fra Landsleir Mandal, 1932, 1932, Norsk Speidergutt-Forbund>.
  11. Lederen nr. 2 1945, Norsk Speidergutt-Forbund.
  12. Fra artikkelsiden Wilson forteller.
  13. Medlemsbladet Jamboree august 1951, International Bureau.
  14. De glade barndomsdage af skuespiller Mogens Brandt s. 107
  15. Oversikt i leirheftet over tropper som var påmeldt landsleiren på Åndalsnes i 1928
  16. Leirheftet fra Landsleir Mandal 1948 (Norsk Speidergutt-Forbund).
  17. Leirheftet fra Landsleir Verdal 1953, Norges KFUK-speidere.
  18. Leirheftet fra Landsleir Stange 1958, Norges KFUK-speidere.
  19. Leirheftet for Landsleir Brunlanes 1960 (Norsk Speidergutt-Forbund).
  20. 20,0 20,1 Boken/heftet finnes hos Speidermuseet på Laksevåg
  21. Lederen nr. 1 1965
  22. Norsk Speiderpikeforbund gjennom 25 år, 1946, Norsk Speiderpikeforbund.
  23. Dagsposten Trønderen 19/7/1926
  24. Flagg Sverige.png Opplysninger fra det svenske "Scoutarkivet, sendt på forespørsel, februar 2021.
  25. Speideren, nr. 6 1920, Norsk Speidergutt-Forbund.
  26. Flagg Danmark.png Opplysninger gitt og brukt med tillatelse fra det danske "Esbjerg Spejder Museum". [3]
  27. Speideren, nr. 1 1939, Norsk Speidergutt-Forbund.
  28. Medlemsbladet Jamboree september 1946, International Bureau.
  29. Speiderhistorisk skrift nr. 20, Norge og WAGGGS, 2012, red. Inger Sjønnesen, Ingrid Hauge, Øystein Gonsholt og Carsten Pihl, Speidermuseet.
  30. Speideren, nr. 1 1956, Norsk Speidergutt-Forbund.
  31. Speiderpiken nr. 1 1960, Norsk Speiderpikeforbund
  32. Lilje.JPG Lederen nr. 7 1962, Norsk Speidergutt-Forbund.
  33. Lilje.JPG Lederen nr. 3 1970, Norsk Speidergutt-Forbund.
  34. Lilje.JPG Lederen nr. 8 1975, Norsk Speidergutt-Forbund.
  35. Norske speidere, 1936, Norsk Speidergutt-Forbund.